2021-09-01 13:00

TYSKE FLYGTNINGE I GENTOFTE Ved tidl. overlæge, cand.mag. og ph.d. i historie Kirsten Lylloff

I 1945 ankom omkring 250.000 tyske flygtninge til Danmark fra de østlige områder af Tyskland, som nu er en del af Polen.

Efter 5 års tysk besættelse var flygtningene ikke velkomne. Hvis civile danskere ydede dem hjælp blev de stigmatiserede som ”tyskvenlige”, men heller ikke de danske myndigheder var ivrige efter at afhjælpe nøden blandt flygtningene. I 1945 døde 14.000 flygtninge i Danmark, heraf 7.000 børn under 5 år. I starten var flygtningene indkvarteret i skoler, idrætshaller og hoteller under meget primitive forhold. Fra årsskiftet 1945/46 blev de samlet i større baraklejre og totalt adskilt fra den danske befolkning.

Der er ikke overleveret en samlet gennemgang af forholdene i de enkelte københavnske lejre i 1945, men spredt i arkiverne findes beretninger om lejrene, hovedsageligt skrevet af de myndighedspersoner, som skulle administrere lejrene.

I mit oplæg vil jeg foruden den generelle flygtningesituation i København søge at belyse, hvordan forholdene i nogle af Gentofte-lejrene var, bl.a. i HIK-hallen og Palmehaven.

 

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted