2024-01-17 13:00

”Skal vi tale om det …. den sidste 1/3” v. Elisabeth Grüner, pensionist

Elisabeth Grüner kommer og giver svar på en lang række svære spørgsmål. Hun er 72 år, gift med ægtefælle – Vibeke – som er på plejehjem med alzheimers og knoglemarvskræft. Ingen børn. Mor 100 år. Bor på Østerbro, er flyttet for 2 år siden fra 320 m2 til 80m2. Pensionist fra 64 år. Med hendes egne erfaringer vil hun forsøge at svare på nedenstående:
Hvad sker der, når vi bliver ældre – gamle?
Hvornår er vi ældre, og hvornår er vi gamle?
Hvad kan vi, hvad vil vi, hvad kan andre gøre for os… og hvem kan hjælpe os?
Hvad kan vi selv gøre? Hvad har vi selv gjort?
Hvilke rettigheder/pligter har vi – lidt jura?
Skal vi bo i eget hjem længst muligt, skal vi bo i ældrebolig, eller skal vi på plejehjem?
Hvad er pro – hvad er contra – og hvad ved vi – eller hvad har vi bare hørt?

Vi kommer alle til dette sted – fordi alternativer ikke er interessant!

Byens Hus

Hellerupvej 24, 2900 Hellerup, Danmark

Praktik

Vi mødes i Salen, der ligger i stueplan. Lige frem gennem hovedindgangen, ned af trappen og ind til højre. 'Byens Hus' ligger i gåafstand fra både Hellerup Station og Strandvejen.