2022-09-07 13:00

Samtale salon: For eller imod fri abort

Den 24. maj 1973 vedtog Folketinget Lov om adgang til svangerskabsafbrydelse i Danmark, og den trådte i kraft 4 måneder efter.

I de 50 år der er gået siden da, har danske kvinder vænnet sig til, at det er en fuldstændig lovlig ret og mulighed og der ingen skam og skyld er forbundet med at vælge en abort, hvis et svangerskab ikke er foreneligt med ens livssituation.

Det er derfor fuldstændig ufatteligt, at der i USA, et demokratisk og veloplyst land, i juni måned blev vedtaget en lov i Højesteret som medfører, at abort er ulovligt. Man forventer at ca. halvdelen af de amerikanske delstater vil indføre et forbud eller delvist forbud mod fri abort. Det vil ramme ca. 33 millioner amerikanske kvinder og specielt de svageste grupper.

Når man har historien i erindring, og samtidig ved, hvor mange kvinder verden over, der lider frygteligt pga. et ufrivilligt svangerskab, er det ganske ufatteligt, at dette sker i vor tid. Også her i Europa – i Polen, på Malta og i Andorra, ja selv i vores eget rigsfællesskab på Færøerne, er det ikke lovligt at få en abort.

På Samtalesalonen vil vi tale om såvel de politiske, religiøse og etiske spørgsmål abortemnet rejser, foruden vores personlige historier og erfaringer fra nutid og fortid.

Vi ser frem til en spændende eftermiddag med et meget HOT emne på dagsordenen.

 

 

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted