2023-11-22 13:00

Julen står for døren.

Julehygge med klippe/klistre og julegodter!

Traditionen tro afholder vi en julestue, hvor vores kreative medlemmer står for at hjælpe os med den ultimative julepynt. Vi er ikke alle født som Jette Frølich, men med en smule hjælp og god fantasi kan vi alle komme et stykke  af vejen.

Vi indkøber glaspapir og skabeloner og det eneste du skal medbringe er fingerfærdighed og godt julehumør. Det bliver en stemningsfyldt eftermiddag med bjældeklag og julesange i baggrunden.

 

Byens Hus

Hellerupvej 24, 2900 Hellerup, Danmark

Praktik

Vi mødes i Salen, der ligger i stueplan. Lige frem gennem hovedindgangen, ned af trappen og ind til højre. 'Byens Hus' ligger i gåafstand fra både Hellerup Station og Strandvejen.