2023-05-24 13:00

”Fra Couture til arbejdstøj”

Beklædningsdesigner Vibeke Lassen Nielsen, vil fortælle os om sit arbejdsliv som beklædningsdesigner gennem flere årtier. 

Hun blev uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i 1961 med mode og beklædning som sit fagområde. Efter et par år i ”felten” i Danmark rejste hun til Paris, hvor hun uddannede sig yderligere. 

Hjemme igen arbejdede hun en årrække med både den eksklusive mode og med masseproduktion af billigere beklædning. 

Efter nogle år tog hendes arbejdsliv en ny retning, idet hun som led i DSB’s nye design-program blev inviteret til at udarbejde et uniformsprogram til tog- og lokoførere til afløsning af de gamle brune uniformer.

Byens Hus

Hellerupvej 24, 2900 Hellerup, Danmark

Praktik

Vi mødes i Salen, der ligger i stueplan. Lige frem gennem hovedindgangen, ned af trappen og ind til højre. 'Byens Hus' ligger i gåafstand fra både Hellerup Station og Strandvejen.