2020-02-05 13:00

Foredrag af tidligere politiker og minister Karl Hjortnæs

Karl Hjortnæs, tidligere politiker og minister, fortæller om et spændende og langt liv i politik. ”Hvad er svaret på tidens store udfordringer, og hvad er fremtidsvisionen?” spørger han i sin nye bog ”Kampen om Socialdemokratiet”

Karl Hjortnæs er født i Hjørring i 1934, hvor han voksede op i et socialdemokratisk hjem. Faderen var socialdemokratisk folketingsmedlem, men Hjortnæs kom selv først med i det organiserede partiarbejde i studentertiden i Aarhus.

Han blev cand.jur. i 1968. Studiet blev passet sideløbende med en omfattende lærervirksomhed ved forsvarets civilundervisning.

Karl Hjortnæs var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i 21 år. I perioden var han hhv. justits-, skatte- og fiskeriminister:

Justitsminister i Regeringen Anker Jørgensen fra 27. september 1973 til 6. december 1973

Minister for skatter og afgifter i Regeringen Anker Jørgensen fra 26. oktober 1979 til 20. januar 1981

Fiskeriminister i Regeringen Anker Jørgensen fra 20. januar 1981 til 30. december 1981

Fiskeriminister i Regeringen Anker Jørgensen fra 30. december 1981 til 10. september 1982

Efter at have forladt politik har Hjortnæs været lærer ved Roskilde Højskole og desuden været medlem af bestyrelsen for HMK Holding A/S. Herudover har han skrevet flere bøger, bl.a. ”20 år efter – et spil om magt”, og ”Socialdemokrater under pres”.

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted